Kom og nyd denne dejlige oase midt på Vesterbro med historiske minder og "Bakken" stemning. Her er mulighed for sidde både ude og inde. Vi har plads til ca. 250 personer. Haven har åbent fra 1. maj til 1. september.
Husk det kan altid svare sig at bestille bord i god tid, da vi ofte har meget travlt.
Historie
"Velkommen i Tove Ditlevsens Mindehave", siger et stort grønt træskilt uden for vores 150 år gamle restaurant og beværtning Klubben, som var forfatteren Tove Ditlevsens stamværtshus, og som igennem alle årene har haft samme navn.
Tove Ditlevsen voksede selv op på Vesterbro og boede i Hedebygade i et nu nedrevet hus et par gader længere nede mod Enghave Plads. Det har hun skrevet bogen "Barndommens Gade" om.
Når man i dag sidder og nyder sin mad og en kold øl i Tove Ditlevsens mindehave, får man følelsen af at være til stede midt i et af 1950'ernes mest folkelige åndehuller. Der, hvor alle hverdagens trængsler og elendighed bliver glemt i nuets øjeblik. Man fyldes af nostalgi og indre billeder af dengang, hvor mænd havde hår på brystet og beskidte negle, kvinder gik hjemme og børn kun skulle ses.
Velkommen til Restaurant Klubben og Tove Ditlevsens Mindehave, hvor du har mulighed for at opleve Vesterbro fra en tid, inden verden "gik af lave".
Et kort portræt af Tove Ditlevsen
Tove Ditlevsen blev født i 1917 i en arbejderfamilie på Vesterbro i København. Faren var intellektuelt nysgerrig og inspirerede den unge Tove til at læse. Moren var munter og udadvendt, men flygtig af natur og utilstrækkelig i sin kærlighed til datteren, hvilket satte dybe spor hos barnet Tove, der livet igennem forblev usikker på sit eget værd.
Arbejderbarnets indre følelsesliv var dengang ikke noget, man talte om, men Tove Ditlevsen tog på kontroversiel vis denne intimsfære med sig i sin lyrik og i sine romaner ved at tematisere vilkår som omsorgssvigt og fattigdom.
Tove Ditlevsen 'forherligede' ikke arbejdernes kår. Det er derimod den indre barske situation i arbejderklassemiljøet, hun skildrer. Arbejdermiljøets egne overgreb på kvinder og børn. Dermed fornyr hun genren og gør sig til talerør for tabuer som for eksempel barnets spirende seksualitet og seksuelle overgreb som det ses i romanen Man gjorde et barn fortræd.
Trods skolens anbefalinger og modstand mod dette blev Tove Ditlevsen taget ud af skolen allerede efter sin mellemskoleeksamen; hun skulle i huset. Og hun fik da heller aldrig nogen uddannelse og var som forfatter selvlært.
Som 22-årig fik hun sin litterære debut med digtet Til mit døde barn i det litterære tidsskrift for unge lyrikere Vild Hvede. I en lang årrække frem til sin død fungerede hun endvidere som brevkasseredaktør på Familie Journalen, hvor hun på sin egen rapkæftede måde gav svar på tiltale, men hvor hendes store menneskeforståelse på tværs af klasseskel skinnede klart igennem.
Fra 1960'erne og frem bevægede hun sig væk fra barnet som litterært motiv og fokuserede nu især på kvinden i ægteskabet, og i 1970'ernes stærkt voksende kvindelitteratur tog hun som en af de få fat i de menneskelige omkostninger ved at fastholde kvinden i ægteskabet. Nogle mener da også, at det var den uløselige konflikt mellem den traditionelle kvinderolle og rollen som kunstner, der til slut bidrog til, at Tove Ditlevsen i begyndelsen af marts 1976 begik selvmord. Andre mener, at depressionerne satte en stopper for den indre kilde til den digtning, der ellers altid havde virket som en ventil for hende. Hun blev begravet fra Kristkirken på hendes barndoms Vesterbro og hendes status som folkekær digter gjorde, at tæt ved tusind mennesker fulgte hende til graven.
Samlet liste over Tove Ditlevsens værker på bibliografi.dk: international forfatterbibliografi
Peter Priess og Jesper Linckert har skrevet og produceret musikvideoen "Tove Ditlevsens Mindehave". Kig/lyt med her og få et glimt af stemningen og historien.